Menstruation

Den tid på måneden, tante Rosa, det røde, mit lort. Kært barn har mange navne. Menstruation er noget som altid har været super naturligt for mig at tale om, for vi får det jo alle sammen. Nogen kæmper med deres af forskellige grunde, men alle piger og kvinder får det i en eller anden grad gennem livet. Heldigvis for det, hvis du drømmer om og ønsker børn – så er det ret afgørende. Det var derfor både gensynsglæde og lidt træls da jeg fik min første menstruation efter graviditet af Sølvig. Jeg fik den første da Sølvig var 11 måneder gammel. Efter Pinja gik der kun 4 måneder. Så det er altså meget forskelligt for den enkelte kvinde og graviditet.

Jeg har nu min tredje menstruation efter Sølvig (hun er 14 måneder nu) og det er på mange måder dejligt at min cyklus er faldet på plads igen. Den kommer rimelig jævnt med et måneds mellemrum indtil nu. Jeg er dog udfordret med hensyn til den personlige hygiejne – forstået at jeg aldrig har været glad for tamponer og derfor altid brugt primært bind. Efter Pinja begyndte jeg med menstruationskoppen og blev virkelig glad for at brugen den. Bedre for miljøet, bedre for mit underliv og bare nemt at anvende. Men her efter Sølvig oplever jeg at den menstruationskop jeg anvender fra Organic Cup (størrelse B) ikke sidder ordenligt og ofte glider ned og genere indvendig og i skedeåbningen/vagina. Det synes jeg er så træls, for jeg synes der er så smart og komfortabelt.

Derfor spurgte jeg ud på min instagram igår hvad mærker de andre anvendte, samt om der var nogen som havde erfaringer med stofbind. Jeg vil nemlig utrolig gerne mindske mit forbrug af engangs-hygiejne, såsom bind og tamponer. Her kommer svarene:

  • Jeg er ikke så glad for mon kop mere, da mit underliv spænder op de første dage, men til gengæld er jeg KÆMPE fan af stofbind fra Imsevimse. Det fungere så godt.
  • Har samme problem, samme mærke – kun efter 1. fødsel. Så har altid trusseindlæg i.
  • Bruger ladycup. Har faktisk i dag fået min første mens efter anden fødsel. Det er rart at den bare er der og så har jeg alle dage blødt som et vandfald på de slemme dage. Jeg har tidligere brugt den store størrelse på de slemme dage og den lille til de lette. Men den er nok for lille nu.
  • Mooncup
  • Lunette. Den scorer bedst i kemitest.
  • Organic cup str. B. Har født 3 børn og jeg er virkelig glad for den!
  • Jeg bruger stofbind og efter det! Sveder aldrig og får svamp, som jeg gjorde med plastikbind.
  • Bruger tamponer fra OB og har gjort det siden min mens startede som 14-årig. Om natten bruger jeg både tampon og bind fordi jeg ofte har kraftige blødninger der kræver det.
  • Det gjorde min også efter fødsel. Købte den fra Matas. Husker ikke mærket. Og det gjorde udfaldet. Nu sidder det fint.
  • Jeg bruger soft tampons. Sådan en lille hjerteformet svamp.
  • Organicup str. A. Jeg har fået et meget bedre forhold til mens efter jeg er begyndt.
  • Jeg havde samme problem med koppen! Samme mærke som din. Jeg bruger øko tampon og bind til de dage hvor jeg bløder meget lidt. Jeg bløder mindre efter fødsel.
  • Jeg bruger Organicup, i str. “Jeg har født”
  • Ginger Organics produkter er virkelig gode
  • Alm. tamponer (de grønne). Har lige født for 2 måneder siden.

Jeg skal helt sikkert lige undersøge mærkerne Lunette og Mooncup – og ligeledes Imsevimses stofbind, for her efter 2. fødsel oplever jeg at min menstruation er meget kraftigere de første dage og ømhed omkring og i underlivet, så der ville det være rart med et alternativ til bind. Så jeg bliver kastet lidt tilbage til fødsel, når det mudre i underlivet og lænden. Tak for reminderen krop.

Derudover er jeg blevet anbefalet gruppen “Kvinder med kop” på facebook – de skulle give god vejledning. Ligeledes har Cathrine Widunok (@Rockpaperdresses) et højdepunkt på sin instagramprofil om menstruationskop. Den skimmede jeg lige hurtig igennem og hun kommer med god viden og fif.

Tak fordi du læste med!
// Christina

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen